Plaststøbning
Professionel plaststøbning med FL PLAST
Hos FL Plast er vi specialister i avanceret plaststøbning af forskellige emner som plastlåg og plastkapsler. Vi har den nyeste teknologi, kvalitetsmaterialer og opdateret viden til også at håndtere dit projekt. Vi tilbyder plaststøbning i kvalitetsmaterialer til fordelagtige priser.
Har du brug for rådgivning eller sparring omkring dit projekt eller produkt, står vi gerne til rådighed for en dialog. Med rådgivning tidligt i forløbet er der en større chance for at du kommer godt i mål med dit projekt i forhold til både materialer, udformning og resultat. Vi vil gerne være med til at skabe det bedste plastresultat sammen med dig.
Hvad er plaststøbning?
Som navnet antyder, er plaststøbning støbning af plastprodukter. Det er en hurtig proces til at producere et stort antal identiske produkter som eksempelvis plastlåg. Processen kan udføres i mange forskellige typer af plast og til mange forskellige emner. Selve processen med plaststøbning bruges til alt fra små komponenter i høreapparater til store bildele. Det er en meget effektiv og omhyggelig proces, der trods dens simple funktionalitet skal håndteres med viden og erfaring for at opnå det bedste resultat.
Alle projekter starter oftest med en 3D tegning af projektet, som herefter leder til en støbeform. Støbeformen er den, der har afgørende betydning for resten af processens kvalitet.
Selve støbningen foregår ved at det valgte materiale smeltes og sprøjtes ind i hulrummet af formen. Under afkøling tilpasser støbematerialet sig formens detaljer, hvilket ender ud i en præcis gengivelse af den valgte form.
Hvad er fordelene ved plaststøbning?
Der er mange fordele ved plastsprøjtestøbning frem for andre støbningsmetoder. Eksempelvis kan plast i mange tilfælde erstatte metaldele, hvilket er både billigere og lettere at producere. Det gør det også hurtigere og mere effektivt at skulle erstatte gamle emner med nye. Derudover kan plaststøbning foregå med en uhyre høj detaljegrad, mens det er hurtigt og effektivt at masseproducere identiske emner. Grundet den effektive proces er prisen på plaststøbning ofte yderst konkurrencedygtig til både små og større produktioner.
Mere end 50års erfaring med plaststøbning
Hos FL Plast har vi gennem mere end 50 år udviklet vores kompetencer og ekspertise indenfor plaststøbning af en række forskellige emner. Vi beskæftiger os med professionel sprøjtestøbning og råder for nuværende over mere end 45 forskellige produkter i vores portefølje. Vi er dog altid interesseret i at tage en ny udfordring, hvis I skulle stå med et projekt, der ikke matcher vores nuværende produktlinje.